torsdag den 12. januar 2012

Madblogs - en vidunderlig skattekiste

Når man nu igen - for gud ved hvilken gang - skal finde på aftensmad, og føler sig aldeles idéforladt, ja - så er det jo vidunderligt, at der i blog-verden pludselig dumper et indlæg ind, som redder min aften.

Pilles opskrift på et nemt og velsmagende kalkunbryst faldt på en virkelig tør plet. Dejligt nemt, enkelt og virkelig velsmagende....mums!

Brystet blev serveret m. løse ris, lidt Knorr-sauce (shhhhh!) og en skøn blomkålscoucous - også en opskrift jeg på et tidspunkt har fundet hos en blogger på nettet - men jeg må indrømme, at jeg ikke længere husker hvor.

Opskriften kommer her:

½ blomkål
½ avocado
2 forårsløg
2 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
1 bundt hakket, frisk basilikum
10 cherrytomater
Salt, peber

Hak basilikummen fint.Rør en dressing af olivenolie, citronsaft, basilikum, salt og peber.Riv blomkålet på den grove side af rivejernet eller kør det til "krummer" i en foodprocessor.Skræl avocadoen og skær den i små tern.Rens forårsløget og hak det helt fint.Bland avocado, blomkål, cherrytomater og forårsløg med dressingen og server.