torsdag den 12. januar 2012

Madblogs - en vidunderlig skattekiste

Når man nu igen - for gud ved hvilken gang - skal finde på aftensmad, og føler sig aldeles idéforladt, ja - så er det jo vidunderligt, at der i blog-verden pludselig dumper et indlæg ind, som redder min aften.

Pilles opskrift på et nemt og velsmagende kalkunbryst faldt på en virkelig tør plet. Dejligt nemt, enkelt og virkelig velsmagende....mums!

Brystet blev serveret m. løse ris, lidt Knorr-sauce (shhhhh!) og en skøn blomkålscoucous - også en opskrift jeg på et tidspunkt har fundet hos en blogger på nettet - men jeg må indrømme, at jeg ikke længere husker hvor.

Opskriften kommer her:

½ blomkål
½ avocado
2 forårsløg
2 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
1 bundt hakket, frisk basilikum
10 cherrytomater
Salt, peber

Hak basilikummen fint.Rør en dressing af olivenolie, citronsaft, basilikum, salt og peber.Riv blomkålet på den grove side af rivejernet eller kør det til "krummer" i en foodprocessor.Skræl avocadoen og skær den i små tern.Rens forårsløget og hak det helt fint.Bland avocado, blomkål, cherrytomater og forårsløg med dressingen og server.

onsdag den 23. november 2011

Kommer tid, kommer blog

Åh altså, det er ikke tiden jeg har mest af. Hvor pokker bliver den af?
Der er så mange ting jeg gerne ville nå...

I weekenden skal min bonusdatter og jeg bage julesmåkager. Vi har ingen traditioner omkring, hvad der skal bages...der skal bare bages :-)

I år kunne jeg godt tænke mig, at bage brunkager, men jeg mangler en god opskrift. Er der mon nogen i blogland, der ligger inde med verdens bedste opskirft på brunkager?

onsdag den 21. september 2011

Man skal jo starte et sted...

Så er jeg blevet blogger - hvem havde nu forestillet sig det???

Og hvad vil jeg så bruge dette forum til? Ja - godt spørgsmål. Vil nok bare skrive lidt løst og fast om, hvad der optager mig. Det kunne fx være oplevelser med, og tanker omkring, rollingerne, hvilke opskrifter jeg får afprøvet og ikke mindst resultatet af dem, gode og dårlige oplevelser med alt og ingenting, samt hvad jeg ellers går og sysler med etc.

Måske bliver det gabende kedsommelig læsning, måske ikke - men nu skal det i hvert fald prøves af.

Til hvem der måtte få lyst til at læse med: Hjerteligt velkommen, og god fornøjelse!